Velkommen til Kig ind - en side med kommentarer og nyheder

Lykønskninger

Artikel om inklusion samt opdatering af rapporten

Konference i Odense 2019

Følgende artikel handler om inklusion af unge med ASF og indeholder en opdatering af rapporten "Inklusion af unge med ASF i uddannelsessystemet 2008-2018" fra 2018.

Jonna Byskov, oktober 2020.

Unge med en asperger-diagnose har gode muligheder i uddannelsessystemet, men de skal have den rette støtte

Næsten alle unge med aspergers og andre ASF-diagnoser, som har afsluttet deres HF-eksamen fra Herning HF & VUC, starter efterfølgende på en videregående uddannelse.
Halvdelen har med succes gennemført en uddannelse eller er i stabile uddannelsesforløb, som de satser på at afslutte i 2021/22.
Den anden halvdel har en række diagnostiske vanskeligheder, som gør det svært at få fodfæste i uddannelsessystemet. De giver udtryk for, at støtten er utilstrækkelig og tilfældig.

Det viser en opdatering af rapporten Inklusion af unge med ASF i uddannelsessystemet 2008-2018, Forlaget Parentes 2018.
Rapporten omhandler 52 unge, som har taget en HF-eksamen på Herning HF & VUC’ s særligt tilrettelagte ASF-linje i perioden 2008-2018. Den bygger på spørgeskemaer, opfølgende dialog pr. mail, telefon og sms samt interviews. Undertegnede har under HF-forløbet fået et godt kendskab til alle unge som deres faglærer og mentor samt varetager af specialpædagogisk støtte (SPS).

Opdateringen er foretaget juni-oktober 2020 og omfatter 50 af de tidligere elever, som jeg fortsat har kontakt til. Opdateringen viser nogle tydelige tendenser.

Imponerende uddannelsesmotivation

I rapporten fra 2018 blev de unges uddannelsesmotivation opgjort til 81%, dvs. at 42 ud af 52 unge med en afsluttet HF-eksamen påbegyndte en videregående uddannelse.
I opdateringen i 2020 er yderligere seks unge startet på deres første uddannelse, dvs. at 48 ud af 50 unge har påbegyndt en uddannelse, og uddannelsesmotivationen er dermed steget til 94%. Kun to har ikke været i gang med uddannelse, dog er den ene i praktik med henblik på en erhvervsuddannelse, og den anden tager supplerende HF-fag.

Fordeling på uddannelser, september 2020

Oversigten viser, hvordan 38 unge i september 2020 fordeler sig på uddannelsesinstitutionerne. Første række viser, hvor mange der er under uddannelse på hver institution, og anden række viser, hvordan de, der har afsluttet uddannelse, fordeler sig på institutionerne.

Afsluttet uddannelse er et relevant succeskriterie

I juni 2020 har 13 unge af de 50 tidligere elever afsluttet deres videregående uddannelse. Det er en succes og en vigtig milepæl for hver af dem personligt.

De færdiguddannede repræsenterer blandt andet fag som ingeniør, laborant, pædagog, offentlig administration, datamatiker, salgsassistent. Der er flere interessante fagområder, som ligger i direkte forlængelse af de unges særlige talenter, men som er udeladt her for at sikre anonymitet.
Syv af de unge har haft job inden for deres uddannelse, fra 1 til 3½ år. For tiden er seks i arbejde, to har genoptaget deres uddannelse og er i gang med en overbygning, én har været sygemeldt, og fire har været jobsøgende siden juni 2020.

De første blev færdiguddannede i 2017, selv om flere havde afsluttet HF op til 6 år tidligere. Det hænger sammen med, at nogle måtte tage gymnasiale suppleringskurser før optagelse på UNI og VIA, og andre har haft studieskift. Reelt har ti af de 13 færdiguddannede taget deres uddannelse på normeret tid, og heraf startede fire direkte efter HF. To har haft brug for en mindre forlængelse af uddannelsesforløbet.

I 2018 var syv blevet færdige, og i juni 2020 er yderligere seks blevet færdige. Disse seks hører i rapporten fra 2018 til gruppen på ti med stabile uddannelsesforløb, som skulle afslutte i 2020 eller i 2021. De har altså levet op til denne vurdering, mens to er løbet ind i vanskeligheder med at afslutte deres eksamen.

Ud af de ti i gruppen med nystartede, som i 2018 blev vurderet med gode muligheder for at holde fast i deres uddannelse, har to foretaget et studieskift, mens otte fortsat i gang.

I september 2020 er i alt 12 i forholdsvis stabile uddannelsesforløb (inklusivt de otte ovennævnte). De unge har været i gang imellem 1½ og tre år, og da mange har valgt korte og mellemlange uddannelser,  er de over halvvejen. De fleste er aktive og afslutter deres eksamener på et middel eller højt niveau. De otte vurderer selv at afslutte deres eksamen i 2021, og de fire øvrige forventer at afslutte i 2022.

Den ene halvdel af de unge klarer sig - trods mangelfuld støtte

At halvdelen af de unge med en HF-eksamen har klaret sig så godt, at 13 har afsluttet deres uddannelse, og at 12 er i stabile uddannelsesforløb, kan man kun kalde en succes.
Imidlertid dækker dette forhold over, at de unge undervejs har haft en lang række vanskeligheder, som de ikke har fået tilstrækkelig støtte til at tackle. Nogle har i lange perioder været ramt af frustrationer, stress og dårlig trivsel, og flere har været tæt på at opgive.

Ni har haft behov for løbende støtte af forskellig art, mentorstøtte til at skabe overblik over faglige krav og arbejdsmåder, støtte til samarbejdsrelationer, eksamensvejledning, planlægning af projektarbejde og større opgaver samt adgang til særlige tekniske hjælpemidler.

De unge giver udtryk for, at det har været svært at opnå den relevante støtte. Nogle har oplevet, at støtten fra uddannelsesinstitutionerne har været ustabil og tilfældig. Andre har, oftest med hjælp fra deres familie, insisteret på over for uddannelsessteder og kommuner at få særlig specifik støtte.
I det hele taget spiller indsatsen fra familie en afgørende rolle for et flertal af de unge, som det er gået godt for. De har haft forældre eller andre i det private netværk, som har kunnet give solid og vedvarende støtte, så de unge efterhånden har fundet sig til rette i uddannelsessystemet og har kunnet klare stadig mere selv.
Kun tre af de unge har stort set kunne klare sig uden støtte.

For alle 25 gælder det, at de har kæmpet hårdt og vedholdende, og for nogle har det haft store personlige omkostninger at klare sig gennem uddannelsesforløbet.
Men hvad med den anden halvdel af de unge, hvor mange ikke har kunnet klare udfordringerne i uddannelsessystemet?

Den anden halvdel af de unge har store problemer med at finde sig til rette i uddannelsessystemet

10 af disse unge er i usikre uddannelsesforløb.
Heraf har to tidligere været aktive og godt i gang med stabile forløb, men som nævnt er de gået i stå med de afsluttende opgaver og eksamener. Tre har haft flere brudte forløb bag sig, hvilket både kommenteres som nederlag og som ’en måde at lære uddannelsessystemet’ at kende på. Flere af de unge omtaler belastende sociale krav til deltagelse i uddannelsen og forværring af deres angst og depression. Disse unge nævner, at støtte i form af delvis net-baseret uddannelse og forlænget tid er nødvendig for at gennemføre deres uddannelse.  

3 er startet på deres første uddannelse.
Det er selvfølgelig for tidligt at vurdere, hvordan de vil klare sig, med eller uden støtte.

12 er uden for uddannelsessystemet.
Fire er i gang med aktivering med henblik på efterfølgende uddannelse.
Fem har været i gang med usikre uddannelsesforløb, flere gange, og har været i en række aktiveringsforløb, som de ikke har kunnet klare eller haft interesse for. Også her giver de unge udtryk for mangelfuld og tilfældig støtte. Reelt er de ved at give op i forhold til at finde en uddannelse.
Endelig er der én ung i flexjob og to langtidssygemeldte, alle tre har tidligere været i gang med uddannelsesforløb.

Alle de unge har behov for solid, fokuseret støtte

De fleste unge i undersøgelsen mener, at de ikke har direkte faglige problemer, men de oplever, at de ikke får tilstrækkelig og kvalificeret støtte til at klare de vanskeligheder, som hænger sammen med deres diagnose.

Det kan fx være vanskeligheder med at fastholde overblikket over fag og krav i uddannelsen, lære uddannelseskoderne at kende, planlægge længere arbejds- og skriveprocesser, afklare eksamenskravene samt ikke mindst at klare samarbejde og sociale relationer.

Desuden er der ofte nogle vanskeligheder med at møde stabilt op på uddannelsesstederne. Det kan skyldes uklare beskeder om aflysninger og flyt af undervisningen, belastning som følge af de sociale relationer på uddannelsesstedet eller alt for stressende morgener med lang transport og skift.
Der kan også være forvirring omkring administrative ting som eksamenstilmelding, ansøgning af SU-handicaptillæg og forlængelse af studietid, hvilket skaber usikkerhed og stress. 

Endelig nævnes der også problemer i privatsfæren som larmende og tætte boligforhold, at klare indkøb, madlavning og rengøring selv, eller den unge lever alene og føler sig isoleret.

I de videregående uddannelser kan det være svært for de unge at bede om hjælp, og mange oplever, at det er uoverkommeligt at opnå vedholdende og solid kontakt til støttepersoner.

***

Såvel denne foreløbige opdatering som den oprindelige rapport, Inklusion af unge med ASF i uddannelsessystemet, er udarbejdet af Jonna Byskov.
Begge dele må gerne citeres med kildeangivelse.

I 2022 vil arbejdet blive fulgt op af en afsluttende rapport.
Her vil de 50 unges uddannelsesforløb blive opdateret mht. uddannelsesvalg, afbrydelse af uddannelse og studieskift samt gennemførelse af uddannelse og efterfølgende job.
Rapporten vil også give en nærmere beskrivelse af de unges vanskeligheder i uddannelsessystemet og den støtte, de har fået – eller kunne have ønsket.
Endelig vil den afsluttende rapport indeholde en række illustrative cases, der direkte beskriver de unges oplevelser og vurderinger.

Torsdag d. 24. juni 2019 deltog jeg i konferencen ’Ungdomsuddannelse for autister’, som var arrangeret af Sikon og fandt sted i Odense

Det var en nyttig og positiv konference med mange gode oplæg og engagerede deltagere, forældre, støttepersoner og undervisere.

Jeg bidrog med et oplæg om ’en helhedsorienteret ASF-pædagogik’, som er baseret på mine erfaringer gennem ti år som leder, faglærer og mentor på ASF-afdelingen, Herning HF & VUC.

Nogle af konklusionerne fra konferencen er:

På ungdomsuddannelserne er brug for, at der oprettes flere specielle ASF-klasser fordelt ud over landet, så det er et reelt tilbud uanset bopæl. Og i forhold til de ordinære klasser er der behov for bedre mentorstøtte og uddannelse af lærerne for at sikre en vellykket inklusion af ASF-elever.

På de videregående uddannelser er der behov for målrettede ændringer i form af en forbedret mentorordning, som må starte straks ved uddannelsens begyndelse, fortsætte kontinuerligt gennem hele den unges uddannelsesforløb med solid støtte til praktiske forhold i hverdagen, til faglige udvikling og samarbejdsrelationer. Desuden er der brug for fleksibilitet i uddannelsernes tilrettelæggelse, bl.a. tildeling af mere tid. Det er også ønskeligt, at der er blik for de unges særlige resurser.

Jonna